Med Louise Frydendahl Ladefoged.

I 2017 satte vi Jeg Er Havren op. En teaterkoncert som jeg havde sat sammen, og også instruerede, baseret på lejlighedssange. Det var et fabelagtigt prøveforløb, hvor vi havde det helt utrolig skægt. Ved en af prøverne var hele holdet taget et ud i andet lokale i Hvidovre, fordi der spillede en forestilling på vores egen scene. Vi skulle øve en scene med en dans. De fire skuespillere, der medvirkede i den scene stod klar, da én af dem meget pænt undskyldte sig, trådte ud i en (på ingen måder lydisoleret) mellemgang – og slog en ret høj prut. Derefter kom han tilbage, og fortsatte som om ingenting var hændt. Alle knækkede fuldstændigt sammen af grin, og det var meget svært at fortsætte prøven, men det lykkedes dog. I slutningen af prøven skulle vi så øve forestillingens sidste sang: ABC visen. Jeg havde dagen forinden fordelt sangens linjer til skuespillerne. Ved et rent tilfælde havde jeg fået givet linjen “lukke den runde ring” til førnævnte luftfyldte skuespiller. Han synger den, og hele holdet knækker sammen af grin for anden gang den dag. Da vi har sundet os, udbryder en anden skuespiller “Ja, den hænger ligesom stadig i luften”, og så var det sket. Vi knækkede sammen grin, for nu tredje gang, og herefter var det slut med prøven. Jeg havde ONDT i maven da jeg kørte hjem efter at have grinet så ufatteligt meget gennem hele dagen. Det er et af mine kæreste teaterminder!