Julekalender 2022 – Låge nummer 4

Låge nummer 4: Forklædt som kvinde.

Med Hanne Sponholdt Sørensen

Engang i 1970’erne satte vi Lysistrate op på Hvidovre Teater ved Langhøjskolen.
Èn aften fik forestillingen ekstra stort bifald, grinene blev en tand mere ægte oppe på scenen, og kan hænde at kinderne og blev lidt røde? I en scene sniger en af mændene sig ind til kvinderne, forklædt som kvinde. Han bliver selvfølgelig gennemskuet, og op ryger kjolen, så de oprørske damer kan se beviset – der godt nok er pænt pakket ind i trusser. Eller var det? Sidste aften havde instruktøren, uden vi vidste det, lokket ham fyren til at smide trusserne, og da vi løftede op og kiggede, så var latteren, overraskelsen og grinene meget ægte, alle på scenen faldt lidt ud af deres roller og publikum jublede. Det var dengang ikke helt så moderne, som det er i dag med lidt nøgenhed på scenen.