Med Cecilia Isabella Frederiksen

Forestillingen Undskyld indebar enormt mange grin under prøveforløbet, fra røde kinder over replikker og udførslen – til smerter i ømme muskler fra en masse bevægelse op, ned og rundt på den store, flotte røde trappe.

Smerter fik jeg dog ikke kun af at være på trappen, for ved afslutningen en af forestillingerne, da publikum klapper på livet løs, løber vi fra forscenen rundt om trappen og frem igen for at bukke igen.

Eller….. det plejede vi at gøre.

Men netop denne aften drejede jeg for tidligt, og i stedet for at løbe rundt om trappen – løb jeg direkte ind i bagsiden af trappen i allerbedste tegnefilmsstil, med skinneben, knæ og pande først.

Av for dælen, hvor blev jeg gul og blå – men ‘the show must go on’ (som man siger), så småhaltende og helt grædefærdig af grin kom vi da alle rundt og frem og bukkede for et ret uvidende publikum.

Det er klart et minde som jeg aldrig vil glemme, fra en super sjov og hyggelig forestilling!